Så hårdt har jordskælv ramt jordens silicium-produktion

25 procent af jordens produktion af siliciumwafers er stoppet efter det japanske jordskælv. Situationen er alvorlig.

Artikel top billede

Læs også: Så hårdt har japansk jordskælv ramt it-firmaerne.

Computerworld News Service: Det massive jordskælv i Japan i denne måned har ødelagt en fjerdedel af jordens produktion af siliciumskiver, og det går ud over chipproduktionen, skriver markedsanalysefirmaet IHS iSuppli.

Nu hvor Shin-Etsu Chemical Co har stoppet produktionen på en af virksomhedens fabrikker, og MEMC Electronic Materials på tilsvarende vis har lukket ned for et andet japansk produktionsanlæg, er 25 procent af verdens samlede produktion af siliciumskiver stoppet, vurderer iSuppli.

"De virksomheder leverer ikke bare til det japanske marked, men til chipproducenter over hele verden," siger analysefirmaet, der har base i USA.

Vidtrækkende konsekvenser

"Af samme grund vil nedlægningen af produktionen på de to fabrikker få vidtrækkende konsekvenser også uden for den japanske elektronikbranche," mener iSuppli.

"En nedgang på 25 procent i produktionen kan få omfattende konsekvenser for hele verdens chipproduktion."

Manglen på materialer kan betyde forsinkelser eller højere priser på pc'er og forbrugerelektronik, efterhånden som hardwareproducenterne skal til at afsøge markedet uden for Japan efter råmaterialer.

Skader på fabrikkerne har sammen med strømnedbrud i forbindelse med jordskælvet været årsag til lukningerne, fortæller iSuppli.

Shin-Etsu-anlægget producerer normalt 300-millimeter siliciumskiver til avancerede chip med flere transistorer, siger iSuppli, og størstedelen af produktionen blev anvendt til hukommelse som flash og DRAM. Det betyder, at det er producenterne af memory-chip, der vil komme til at stå med det største problem, når det handler om levering af råmaterialer.

Jordskælvet, der målte 9.0 på Richter-skalaen, truer desuden leveringen af materialer til fladskærms-producenterne, fortæller analytikere og producenter.

I sidste uge advarede Taiwans økonomi-ministerium mod manglende leveringer til lokale high-tech hardware-producenter, og Bank of America Merrill Lynch siger, at teknologi-leveringskæden kan tage op mod seks måneder om at nå niveauet fra før jordskælvet.

Læs også: Så hårdt har japansk jordskælv ramt it-firmaerne.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec